Naturvandring ved Skelde torsdag den 10. maj kl. 19-21

Sønderborg Kommunes afholder aftentur til Skeldekobbel på Broagerland.
Snart står skoven lysegrøn ud mod den åbne kyst ved Skelde Kobbelskov.
På turen går vi langs den høje dramatiske kyst, hvor selv store bøgetræer skrider ud i havet, når bølgerne vasker fundamentet under træerne væk.
Den høje kystskrænt giver også mulighed for det flotteste kig over havet til Kegnæs og til Gelting på den tyske side.

Fugletrækket fra syd er stadig i gang og i begyndelsen af maj ankommer mange af de såkaldte Afrika-trækkere som har tilbragt vinteren syd for Sahara.
Vi skal nok få en del fuglesang at høre.

På turen vil vi holde øje med den store skallesluger, og måske er vi heldige at se en ugle, som også ynder at ruge i opsatte redekasser.

Det er gratis at deltage. Vi mødes kl. 19.00 på P-pladsen tættest ved kysten i Skelde Kobbelskov.
Turen varer ca. 2 timer. Husk tøj efter vejret og eventuel en kikkert.

Se mere om mødested og alle turene på www.sonderborgkommune.dk

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *