Beredskab nord og syd for grænsen

Læs her om Brandvæsen nord og syd for grænsen fra region Sønderjylland / Schleswigs hjemmeside

Brandvæsen syd for grænsen

Brandvæsenet i Schleswig-Holstein har to søjler, det professionelle brandvæsen og de frivillige brandværn. Byer med mere end 80.000 indbyggere skal oprette et brandvæsen af professionelle fastansatte brandfolk, hvorimod man på landet og i de mindre byer finder de frivillige brandværn, hvis historie ofte går tilbage til 1870’ og 1880’erne.

Brandvæsenet har til opgave at forebygge og bekæmpe ildebrande, at yde teknisk hjælp i den forbindelse samt medvirke i katastrofeindsatser.

I grænseregionen er det kun i Flensburg, at der findes et fastansat korps af professionelle brandfolk. Derudover findes der i grænsebyen 7 frivillige brandværn med 200 medlemmer. Tilgangen af nye unge medlemmer kommer bl.a. fra de 5 ungdomsbrandværn.

I Kreis Schleswig-Flensburg findes 201 frivillige brandværn med ca 7.000 medlemmer. I Kreis Nordfriesland er det 137 frivillige brandværn med 7.800 medlemmer. De frivillige brandværn samarbejder i organisationer på kredsplan med hinanden om indsatser, uddannelse m.m.Gennem årene er der etableret kontakter mellem nogle af disse frivillige brandværn og deres kolleger i Sønderjylland.

Medlemmerne af disse brandværn er frivillige og ulønnede, men modtager diæter og deres udlæg godtgjort.

Kommunerne er de økonomisk ansvarlige for brandværnene og for deres udrustning med materiel til slukningstogene m.m.. Ved siden af deres hovedopgave med at bekæmpe ildebrande har de frivillige brandværn særlig i landsbyerne en social funktion, der ikke bør undervurderes.

På delstatsplan er brandværnene sammensluttede i Landesfeuerwehrverband

Schleswig-Holstein. Organiseringen af brandvæsenet er reguleret gennem Schleswig-Holsteins brandværnslov.  Uddannelsen på delstatsplan foregår i Harrislee Landesfeuerwehrschule Schleswig-Holstein.

Brandvæsen nord for grænsen

I Danmark har den enkelte kommune ansvaret for brandvæsenet med den opgave at forebygge og bekæmpe ildebrand, klare personredning samt tage sig af uheld med farlige stoffer. En beredskabschef står for den lokale indsats, mens Beredskabskommissionen med borgmesteren som formand har den politiske ledelse. Overordnet fører Beredskabsstyrelsen tilsyn med alle landets brandvæsener.

I Sønderjylland er brandslukningsopgaven ved kontrakt overdraget til frivillige brandværn, mens kommunale brandvæsener og det private Falcks Redningskorps varetager funktionen andetsteds i landet. I Sønderjylland blev det første frivillige brandværn oprettet i preussisk tid i Tønder i 1869, og ideen spredte sig fra 1870’erne til den øvrige landsdel.

Efter Genforeningen med Danmark 1920 er brandslukningstjenesten fortsat på samme måde. De frivillige brandmænd udfører deres tjeneste i brandvæsenet på samme måde som deltidsansatte, men med den forskel at de ikke modtager betaling for deres arbejde der. Forudsætningen for brandmandsarbejdet er en omfattende intern uddannelse. Brandværnene er organiseret med bl.a. brandkaptajn, kasserer, æresmedlemmer, æresret m.m. Værnene omfatter normalt kun mandlige medlemmer og har et stærkt sammenhold. Landsdelens 38 frivillige brandværn er organiseret i 4 kredse.De sønderjyske brandmænds fælles motto lyder: ” Én for alle og alle for én.”

Forsvarsministeriet har i Beredskabsloven med tilhørende bekendtgørelser fastsat hvordan det kommunale redningsberedskab skal være organiseret, hvordan dets virksomhed skal være, hvordan materiellet med bl.a. brandkøretøjer skal være indrettet og bemandet.

Når der er modtaget meddelelse om en brand, afsendes et slukningstog, der f.eks. omfatter en automobilsprøjte og en stigevogn. Slukningstogets sammensætning afhænger om det er brand i tættere bebyggelse eller i landområder. Slukningstoget bemandes med en holdleder og 5 brandfolk, mens en indsatsleder kommer til stede i en særlig vogn. Slukningstoget skal nå frem senest 10 minutter efter alarmen, når det drejer sig om tæt bebyggelse, ellers efter 15 minutter.

Brandvæsenets forebyggende opgaver består dels i en brandteknisk byggesagsbehandling i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning, dels i årlige brandsyn. Brandvæsenet har desuden et beredskab ved uheld med farlige stoffer f.eks. med simpelt oliespild. Ved store og personelkrævende uheld kan det statslige beredskabskorps rekvireres – ledelsen har den kommunale indsatsleder, mens den koordinerende ledelse er politiets.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *