Er du i nærheden af Sønderborg den 30. eller 31. maj – så se her.

Sønderborg Welcome Experience 

7 studerende fra SDU (af hele 6 forskellige nationaliteter) har ved hjælp af deres egne erfaringer og research i samfundet, skabt et koncept, der vil hjælpe studerende og unge til at komme på plads i Sønderborg. Konceptet er bygget op som en labyrint, som man går igennem. I denne labyrint finder man 3 forskellige temaer. Den danske mad, det danske sprog og alle de mange sociale og kulturelle aktiviteter, som Sønderborg kan tilbyde.

De unge har virkelig haft den kreative vinkel på, hvilket gør turen igennem labyrinten meget interessant og anderledes. De unge har jo selv fået erfaringerne igennem at være totalt nye i vores område.

Det foregår på Rådhustorvet fredag 31/5 kl. 12.00-18.00 og lørdag 1/6 kl. 10.00-14.00.
De unge vil tage imod i teltet, støttet og bakket op af lokale ildsjæle, bl.a. Richardt Nielsen fra Sønderborg Multicultural Society og Martin Nielsen fra Best Brains projektet.

Se invitationen til arrangementet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *