Alf og Ons fra Skrækkehøj

Fra www.sonderborg.dk

Bødlen fra Sønderborg

Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot lægger fredag den 28. oktober kl. 14.30-15:30 rammer til Bent Hansens dramatiske fortælling om Bødlen fra Sønderborg.

Bødlen fra Sønderborg er blot ét af 5 spændende eventyr og sagn fra Schleswig-Holstein, som indgår i programmet for ”Eventyr over grænser” denne fredag eftermiddag.

Eventyr over grænser er en dansk/tysk fortællefestival, som sidst i oktober vil turnere rundt på biblioteker, skoler, institutioner og virksomheder i både Danmark og Tyskland. Historierne fortælles levende og fængslende fra første armbevægelse. Det gælder ikke mindst i de historiske rammer i Dronning Dorotheas Kapel.

Program:

Jørn Nielsen: Ons og Alf på Skrækkehøj
Mie Hansen: Trolden og jordmor fra Mølmark
Heidi Lüdtke: Et norsk eventyr
Alex Fersbye: Troldene i skoven
Bent Hansen: Bødlen fra Sønderborg

Fortællingerne veksler med korte musikalske indslag.

Der er gratis adgang, og der er plads til 65 tilhørere. Tilmelding er efter ”først til mølle” princippet. Send e-mail med navn og antal til dlyk@sonderborg.dk. Så hører du straks nærmere om fribilletten er i hus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *