Månedsarkiv: maj 2015

Indvielse af Gendarmstien som Europæisk Kvalitetsvandrevej

Gendarmstien blev i går inviet som Europæisk Kvalitetsvandresti.
Ved åbningen blev snoren klippet over af Aabenraas borgmester, Thomas Andresen og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.

Læs mere om åbningen på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

Gendarmstien er 74 kilometer spækket med flot natur og spændende historie.
Man kan orientere sig om mulighederne på stiens egen, nye hjemmeside, Gendarmsti.dk, ligesom der er udgivet en fin folder og der nu også er sat informationstavler op langs stien.

Gendarmsti 3Gendarmsti 2Gendarmsti 1

 

 

 

folkBaltica festival

Et år er gået siden sidst – og det er allerede folkBaltica tid igen. 

Der afholdes både nord og syd for grænsen et hav af skønne koncerter, som du ikke bør gå glip af.

 Det fulde festival program kan ses på www.folkbaltica.dk

 Men ganske kort fortalt, så tager den 11. folkBaltica Festival sit kunstneriske udgangspunkt i vores lokale vest- og østkystmusik og bringer os som vanligt på en rejse rundt om Østersøen,  – og så er der tilmed mange fremragende kunstnere fra Shetlandsøerne, Færøerne, Holland, England, Irland og Skotland, – som f.eks. Fiddler’s Bid og Baltic Crossing, dynamiske musikalske tornadoer der sprænger grænserne på Cathrinesmindes Teglværksmuseum.

Måske du har oplevet det forrygende folkBaltica Ensemble sidste års ved åbningskoncerten og/eller på Tønder Festival. De er naturligvis med igen i år.

 Som noget nyt har folkBaltica i år fået sin egen huskunstner:  Rune Tonsgaard Sørensen

Han er én af vor tids mest fremragende og mest talentfulde musikere, har modtaget bl.a. Kronprinsparrets Stjernedryspris og bliver hyldet over hele verden med sine to ensembler ”Dreamer’s Circus”, som mange vil huske fra sidste års forrygende koncert på Sønderborg Slot, og ”Den Danske Strygerkvartet”, som begge deltager på årets festival.    

 Smag og behag er som bekendt forskellig, men programmet er meget varieret og med kvalitetsgaranti over hele linjen.

 Se plakaten for koncerten i Skelde HER og det fulde program over alle fire koncerter HER.

Til beboere langs Gendarmstien fra Skeldekobbel til Cathrinesminde

Til beboere langs Gendarmstien fra Skeldekobbel til Cathrinesminde

I forbindelse med åbningen af Gendarmstien, som er blevet opgraderet til europæisk kvalitetsvandresti, regner man med at der er behov for 5000 flere overnatninger om året.

Der er også brug for steder, hvor de vandrende kan købe flaskevand/frugt/kaffe/kage-/en rulle kiks m.m. samt et sted, hvor de kan spise i læ for regn og vind og fylde vandflaskerne.

I den forbindelse er overstående skrivelse i går blevet delt ud til knap 50 huse som ligge ved Gendarmstien i DSG Landsbylaug området.

Hvis andre skulle være interesseret som ikke har modtaget skrivelsen, er i meget velkommen til at melde jer også.

Hvis andre skulle være interesseret som ikke har modtaget skrivelsen, er i meget velkommen til at melde jer også.