Månedsarkiv: marts 2014

Generalforsamling i Dynthuset 2014

udklip gf

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Formandens beretning – hvad er der sket i det forløbne år?

4. Kassererens beretning – fremlæggelse af regnskabet for 2013 og budgettet for 2014. Desuden fastsættelse af kontingentsatser.

5. Valg af medlemmer til bestyrelse, samt bilagskontrollant.

a. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter tur afgår:

Else Marie Toft (modtager genvalg)

Anders Mortensen (modtager genvalg)

Niels Krogh Hansen (modtager genvalg)

Birger List-Jensen (modtager genvalg)

Uden for tur afgår: Heidi Hagensen Petersen

b. Valg af bilagskontrollant.

6. Behandling af indkomne forslag.

Indsendes skriftligt til bestyrelsen, senest 7 dage før generalforsamlingen, hvis de ønskes vedtaget på denne.

7. Eventuelt.

For at gøre det lettere for familierne vil vi starte med fællesspisning kl. 18:00.

Tilmelding til fællesspisning, til Else Marie, senest den 4.april: else.marie@hyen.dk eller telefon 40 17 86 86. Voksne betaler Kr. 25 og børn er gratis. Øl og vand vil kunne købes .

Bestyrelsen sørger for kaffe til generalforsamlingen. Som ekstra krydderi, vil Niels Krogh Hansen, vise billeder fra Dynthusets start, med alle de mellemliggende arbejder, frem til husets stand i dag.  Det vil være muligt for både ”gamle” og nye medlemmer at betale kontingent for det nye år, på generalforsamlingen. Alternativt kan man overføre beløbet til vores konto i Broager Sparekasse: Reg. nr. 9797 konto 611034, med angivelse af navn og adresse, eller man betaler hos kasserer Birger List-Jensen, Gammelmark 3, Dynt. Det koster stadigt kun kr. 250,- for et helt års medlemskab, som gælder for hele husstanden, hvor alle der er fyldt femten år, har stemmeret på generalforsamlingen. Man kan med fordel lave en fast overførsel i banken, så beløbet bliver betalt samme dato hvert år, så skal man aldrig tænke på, at få betalt sit kontingent til tiden.

Vi glæder os til at se Jer!

Er du en god vært?

Alle med forstand på de sager er sikre: Turisme er en vigtig del af det erhvervsliv, som skal betale for fremtidens daginstitutioner, vejrenoveringer og andre kommunale anlæg.
Men vi gør det ikke godt nok – det viser mange rapporter. Vi skal allesammen være bedre værter!
En af de ting, som man selv kan gøre er at gøre sig klogere på sin egn. Om man er født her eller bare er flyttet hertil er ligegyldigt – bare man orker at åbne øjnene for de små historier, det vrimler med.
Nu kan du på en nem måde få de bedste historier fra 1864 fra Broagerland til et fyraftensmøde.
Se klip fra JydskeVestkysten dd.

20140322-082338.jpg

Øl og vin

Øldåser findes i massevis langs grøftekanterne – nu også Sahara hvidvin flasker. Helt ærligt; hold nu op med at smide det skrald!
Jack, Junior, Jens, Uffe, Mercedes, Bossie og alle de andre fire-potede takker!

image

Hvornår har du sidst været på toppen

Hvornår har du sidst været på Gratelund??
Toppen af Broagerland er altid et besøg værd og nu er hele højen blevet ryddet af kommunen. Så kan der være en chance for, at alle de 21 kirker igen bliver synlige.
Hvis det skal ekstra spænding til så ligger der en  geocache i nærheden. Læs mere om det på siden her

Så er programmet for årets sommersjov i Skelde klar

SOMMERSJOV I SKELDE.                         Hent program for sommersjov 2014 her

Kom og vær med, til sommersjov i Skelde. Vi tilbyder en masse forskellige aktiviteter og lege for børn fra 3 år til ?

 Det starter mandag, den 5. Maj kl. 17.00 – 18.00 på sportspladsen.

 Prisen for 10 gange er Kr. 150.00. 1 prøvetime – gratis.

Derefter meldes barnet/børnene til via www.skelde.dk – tryk på online indmelding.

 Planen for sommeren 2014:

 D. 06.05 1 time med bolden i centrum

D. 12.05 1 time under åben himmel

D. 19.05 Skelde Cirkus

D. 26.05 Hundekursus i børnehøjde v. Sandie Langhorns – Langhorns hundecenter

Mødested: Lerbækvej 6 Skodsbøl -6310 Broager

D. 02.06 Sommer fastelavn

D. 09.06 Pinsefri

Ekstra Jubilæums udgave den 10.06 : Vi leger og hygger os

D. 16.06 På besøg hos en griseavler

D. 23.06 Strandtur -Mødested: Skeldekobbel Skov v./Spederhytten

 GOD SOMMERFERIE, GOD SOMMERFERIE, GOD SOMMERFERIE:

 D. 12.08 Bondegårdsbesøg. Medbring et rent syltetøjsglas.

Mødested – Stensigmose Frode Lehmann – mødetid 16.30

D. 19.08 Oplevelser i efterskolens hal

Mødested: efterskolens hal

kl. 26.08 Skattejagt –Afslutning med forældre, hvor der vil være mulighed for at købe pølser og vand.

 

Ret til ændringer forbeholdes. Mødested hvor intet er angivet: Skelde Stadion.

 Nærmere oplysning fås hos Elise 28180446.

 VEL MØDT Skelde GF.

 Arrangementssponsor:

logo Broager Sparekasse

logo Broager Sparekasse