Månedsarkiv: marts 2011

Drengeløbeklubben holder flyttetid

Drengeløbeklubben i Dynt for drenge i alle aldre, ændrer starttid fra kl. 17 til kl. 16. Mødedagen er fortsat hver søndag. Der er plads til mange flere deltagere. Kom og vær med – gå, cykel eller løb, med eller uden hund. Uanset tempo og befordringsmiddel kan du være hjemme igen efter 1 time.

Op af søndagssofaen og tage naboen eller dine drenge med til lidt fællesskab og go´ motion.

Ren by dag

Søndag den 3. april er det igen landsdækkende affaldsindsamlingsdag og også i år er Skelde og omegn med på vognen, vi håber at rigtig mange vil være med til at gøre Skelde og omegn til et renere område.

Vi mødes ved Skelde Brandstation kl. 10.00

I får tildelt en rute når I møder op. I bestemmer selv hvor langt eller kort I vil gå.

Vi udleverer poser til affaldet, men I kan med fordel medbringe handsker og evt. et eller andet rullende som I kan have posen med affald i, f. eks en vogn til haveaffald er fin. Posen bliver hurtigt tung at bære rundt på.

Skelde frivillige Brandværn har en trailer og kører rundt og samler fyldte poser ind.

Ved hjemkomst er Skelde Frivillige Brandværn vært for et lettere traktement.

Hvor skal vindmøllerne være?

 

Hvor skal vindmøllerne være på Broagerland?‘Teknik- og Miljøudvalget har på deres sidste møde vedtaget at sende et debatoplæg om vindmøller i Sønderborg Kommune i høring.Høringsperioden går fra 30. marts til 27. april. Oplægget, der fylder en hel del kan hentes fra hjemmesiden, hvor den står som nr. 6 i bilagslisten.

 Her kan du se, hvor forslaget er på Broagerland:

                     

Tilmeldte til hjemmesiden

Hjemmesiden har en del Spam bl.a. som tilmeldte abonnenter. Mange mailadresser er hjemmehørende i bl.a. Polen og Rusland. Vi sletter jævnligt alle de adresser, som ser mærkelige ud og hvor vi ikke kan genkende navnet. Så hvis du ved en fejltagelse er blevet slettet beklager vi og håber på, at du vil oprette dig påny.

Nattens lyde i bakkerne – kvækkende frøer på Broagerland

Sæt kryds i kalenderen til en spændende aften-natur-tur i området ved Gammelmark fredag d. 27.5.  Mødetid og sted: Kl. 21.00 ved P-pladsen v. Gammelmark Camping, Dynt. Turen varer ca. 1½ time og guides af Jesper Toft for Sønderborg Kommune.

Med støtte fra bl.a. EU, Friluftsrådet og Naturstyrelsen har kommunen for nogle år siden oprenset og anlagt et større antal vandhuller nær kysten , som frøerne nu boltrer sig i. Området ved Vemmingbund, Gammelmark og Dynt er et af de fineste områder i Sønderjylland til frøer og tudser. På denne aftentur skal vi koncentrere os om nattens lyde, og vi håber vi at høre løvfrø, strandtudse og grøn frø samt måske en nattergal.

Så kører ”TestEnElbil.dk” snart i Sønderborg Kommune!

Derfor er der nu åbnet for tilmeldingsskemaet. Ved at benytte linket nederst får du adgang til skemaet, der vil danne grundlag for udvælgelsen af testkørerne.

Hvis du vil vide mere om ”TestEnElbil.dk”, kan du læse mere på hjemmesiden www.testenelbil.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig nyhedsbrev, der skriver om både store og små nyheder fra ”TestEnElbil.dk”-verdenen.

Gå til ansøgningsskemaet.