Månedsarkiv: januar 2011

Rundtur mellem Broager og Dynt

Lokalhistorisk samarbejde for Sønderborg Kommune har sammen med landsbylauget lavet

en spændende vandretur mellem Broager og Dynt. Du kan se (og printe) beskrivelsen her.

Turen er velgennembearbejdet og giver mange oplysninger undervejs. Turen er ca. 7 km.

I nær fremtid bliver der offentliggjort en rute omkring Skelde også.

Se alle ruterne, som samarbejdet SKLA har lavet indtil nu her.

Få gratis energirådgivning en time og få styr på, hvad dit hus trænger til.

Fremtiden byder på store energimæssige udfordringer for landdistrikternes boligmasse. Vore boliger er i mange tilfælde af ældre dato og det er forbundet med bl.a. planlægningsmæssige og arkitektoniske udfordringer når boligen skal renoveres. Project Zero er kommet med et fantastisk tilbud til alle boligejere i kommune. Gennem de næste to år kan energikonsulent Charlie Lemtorp Sloth bookes til et gratis energibesøg. Han kan kontaktes på chsl@sydenergi.dk eller på 40 27 78 12.

Charlie er selv uddannet tømrer og har utrolig god indsigt i hele energiområdet. Et besøg af ham hjælper med at få tingene sat på plads og prioriteret og ikke mindst set i et større perspektiv.

Læs meget mere om Project Zeros boligprojekt: ZERObolig på ProjectZeros hjemmeside her.